Historien

Læs om motivation og baggrund for projekterne

Mit navn er Dennis, og jeg brænder for at hjælpe børn, der har det svært. Derfor vil jeg gerne bidrage med synlighed og indsamling til Børns Vilkår gennem deltagelse i sportsaktiviteter.

Jeg fortæller min historie for at udbrede en almen forståelse for, at svigt i barndommen i nogle tilfælde kan have konsekvenser langt ind i voksenlivet. Jeg ønsker ikke medynk, men for at forstå min motivation, er man nødt til at kende en del af min historie.

I mine første 17 år levede jeg i utryghed. Som den ældste i en søskendeflok på 6 stod jeg altid forrest, når der skulle deles øretæver ud. Det blev en del af dagligdagen, ’at nu havde Dennis gjort noget forkert igen’, og dermed skulle straffes. Jeg blev ’holdt nede’ og blev ’trykket’ både fysisk og psykisk. Dette mønster fra min barndom skulle vise sig at blive en kæmpe udfordring i mit voksenliv.

Starten på mit voksenliv var alt andet end nem, og den konstante higen efter trygge familierammer resulterede i, at jeg allerede som 23-årig havde sat tre børn i verden. Med andre ord, jeg var godt i gang med at føre den sociale arv videre. Set i bakspejlet var jeg jo slet ikke parat til at have ansvar for børn, men når jeg tænker på dem i dag, så er de absolut det bedste, der nogensinde er sket i mit liv. Nøøj, hvor jeg elsker dem, og jeg er så hamrende stolt over, hvad de formår at overkomme i dag. Min ældste søn, der indædt kæmper for at hægte sig fast i gymnasiet, min mellemste søn, der hele tiden kæmper for at blive den bedste håndboldspiller til trods for at hans udvikling ikke er aldersvarende, og så min yngste søn, der kæmper og kæmper for at blive den bedste handicapsvømmer ’ever’.

I over 10 år har jeg været i behandling for depression, og har i perioder også lidt af dødsangst. I årenes løb har der selvfølgelig været gode perioder, men hver gang jeg troede, jeg havde vristet mig fri af barndommens minder, fik jeg tilbagefald igen. De sidste par år har dog taget en kraftig drejning, da jeg for første gang nogensinde føler, at jeg nu ER blevet stærkere og mere robust.

I 2010 kom jeg til at ’se på mig selv’. Dér sad jeg i min sofa – 30 år gammel – og røg 25 smøger om dagen og fik aldrig rigtig bevæget mig. Det blev et stort vendepunkt. Jeg droppede smøgerne og meldte mig ind i et træningscenter. I 2011 løb jeg mit første halve marathon, og i 2013 gennemførte jeg en Ironman.

Da jeg var yngre ønskede jeg ofte, at mine forældre ville sende mig på ’børnehjem’. Jeg ville simpelthen væk hjemmefra – væk fra det hele. Jeg er helt sikker på, at hvis jeg havde vidst at ’BørneTelefonen’ havde fandtes dengang, så ville jeg med garanti have søgt hjælp den vej. Tænk hvis ’nogen’ kunne have hørt mig og hjulpet mig til et tryggere liv.

Jeg er et sted i mit liv nu, hvor jeg brænder for at kunne få lov at hjælpe andre børn, der står i lignende situationer. De fortjener at få den rette hjælp og støtte – jo før jo bedre. På den måde kan børnene få mulighed for at sprede deres vinger ud, og bryde det mønster, de er hvirvlet ind i.

Sportsaktiviteter blev et stort vendepunkt i mit liv, og derfor vil jeg rigtig gerne deltage i frivillige indsamlingsløb og andre aktiviteter til fordel for Børns Vilkår.

For sammen kan vi ændre et barns liv.

Dennis T. Seiler-Holm